At føle sig hjemme uden et hjem
Der er mange hjemløse i Danmark. Folk uden et “rigtigt” hjem, hvordan føler de sig mon hjemme? Hvordan får de en hverdag til at hænge sammen?
Skrevet af: Camille Hvillum, Vilas Marstrand, Lærke Bøg Madsen & Jonathan Paulsen
Foto: Taget af Vilas Marstrand i Odense til interview af hjemløse Dirk.
Der er kommet væsentligt flere hjemløse igennem de seneste år. I 2009 var der ca. 5000 hjemløse i Danmark. Her i 2016 er der mere end 6100 hjemløse mennesker i Danmark. Med andre ord er der på 7 år kommet ca. 1100 flere hjemløse mennesker. Mennesker som ikke har en fast bolig, og som er udsat for mere vold end den gennemsnitlige dansker. Mange hjemløse har også psykiske problemer, faktisk har halvdelen af alle hjemløse en psykisk sygdom, og to ud af tre har et misbrugsproblem. Alt i alt lyder livet som hjemløs meget hårdt, men det er ikke alle hjemløse der tænker sådan. Vi har været ude for at finde nogle hjemløse, og høre hvad deres syn på det ikke at have et fast hjem, og hvordan man kan føle sig hjemme uden sådan et og livet som hjemløs generelt.
​
Der kan være flere grunde til at man bliver Hjemløs. “Det er sku nemt nok at blive hjemløs, du skal bare få et misbrug, og lade være med at betale dine regninger”, siger en hjemløs mand på 60 år, ved navn Dirk, som sidder med en øl i hånden og en smøg i munden.
Selvom man umiddelbart måske tænker at det at være hjemløs er en trist skæbne, så virkede Dirk faktisk til at være en glad mand. Han var meget åben,
og da snakken faldt på hvordan det var ikke at have et hjem sagde han, at det hele var hans hjem, landevejen var hans hjem. Han ejede næsten ikke nogen ting.
​
Det at føle sig hjemme, uden at have et “rigtigt” hjem, lyder i vores ører meget svært, men for Dirk, var det ikke noget problem. Som han sagde, var landevejen hans hjem og fortovet var hans stue. Han følte sig hjemme, hvor end han var.
Dirk solgte Hus-forbi. Vi spurgte ham, hvad det gav ham, udover penge “det giver mig rigtig meget. Det giver mig noget at lave, og kontakt med mennesker. Mennesker som jer nysgerrige unge. Det med at se folk i øjnene og have fysisk kontakt med andre mennesker”.
Så det at have noget at lave, var rigtig vigtigt for ham. Det at han solgte Hus-forbi, gav ham en selvrespekt. Han var ikke tigger. Det gjorde han meget ud af at fortælle.
​
Om natten krøllede han sig sammen og sov på gaden eller jorden, der hvor der var plads. Nogen gange tog han også ind på et herberg og sov. For mange “almindelige” mennesker lyder det som et utroligt hårdt liv,
hvor man ikke har nogen tryghed. Men Dirk virkede ikke som en der var ked af at være endt som hjemløs.
Det kan godt være at man tænker at det er et trist liv, men det er ikke sikkert at de hjemløse tænker det samme. Mange hjemløse savner sikkert et fast hjem, men der er en stor del som ikke kan klare at bo i et hus og have en ensformig hverdag, de har brug for at komme ud på landevejen og leve “det frie liv”. Og i den kategori er Dirk, han savnede nemlig ikke en fast bolig. Men man må heller ikke få det indtryk at Dirk levede et super fantastisk liv, han havde både misbrug og andre problemer. Han var b.la. træt af at en DSB-medarbejder den foregående nat havde vækket ham og han virkede også rimeligt forvirret. Han kunne f.eks. ikke huske hvornår han sidst havde fået noget at spise.
Så det er altså ikke umuligt at føle sig hjemme, uden et “rigtigt” hjem. Det er Dirk et godt bevis på.
"I denne video bliver du klogere på hvordan de hjemløse har det og om det føler sig hjemme på gaden. En gruppe journalister og en kamera mand er taget til Odense og udspørger hjemløse og Husforbi sælgere."
- Camille. Villas, Lærke & Jonathan