top of page

Stodderkongen

Kåringen af årets stodderkonge er en begivenhed som efter sigende startede helt tilbage i 1920’erne. Det er altid den samme dag, torsdag efter d. 3 onsdag i september. I år var ingen undtagelse.

Skrevet af: Karl, Sebastian & Jonathan

 

Man har måske en forestilling om at sådan en vagabond lejrplads må ligne det rene lort, men der var rent og pænt. Der er en hyggelig stemning på pladsen, og selvom man måske ikke ville tro det, så er vagabonderne meget åbne. De ville alle sammen gerne snakke med os og dele ud af deres erfaringer fra “vagabond livet”. Vi kom b.la. i snak med Troldmanden som havde været sidste års Stodderkonge. Han kunne fortælle at man som Stodderkonge var ansvarlig for alle de danske vagabonder, og skulle sørge for at opføre sig ordentligt. For der er faktisk nogen regler som man som vagabond skal følge. Man skal altid rydde op efter sig selv, og det er forbudt at tage hårde stoffer. Hvis man tager hårdere stoffer, så kan man ikke længere være vagabond og så bliver man smidt ud af fællesskabet. Det skete f.eks. for Storken sidste år, han havde taget hårde stoffer og derfor blev han smidt ud. Men Troldmanden virkede som en fornuftig mand og det var ikke underligt at han var blevet valgt som Stodderkonge året forinden. Men det var ikke kun vagabonder der var der, det var også “almindelige” mennesker. Birgit var en af dem. Hun var kommet til kåringen af Stodderkongen de sidste 30 år, og hun sagde at hun kendte dem alle sammen. Det var hendes mand der startede med at holde en gudstjeneste før kåringen af Stodderkongen, men efter hans død er det nu gadepræsten Peter som står for gudstjenesten. Hun var en helt almindelig ældre dame, men det var tydeligt at hun elskede at være der.

Klokken 9:30 gik kåringen af årets Stodderkonge i gang. Det startede med en gudstjeneste og efterfølgende skulle der stemmes om hvem der skulle være Stodderkonge i de kommende 12 måneder. Troldmanden genopstillede og vandt klart med 22 ud af 25 stemmer. Efterfølgende var der sang og musik. Vi faldt i snak med Røde Nick på 39 år som har været vagabond siden han var 21 år. Han var meget venlig og ville gerne fortælle om livet på landevejen. Den måde han tjener penge på er ved at slibe knive og hvad han ellers kan finde på for at tjene penge. Han havde en vogn med alle hans ejendele, og den vejede ca. 100 kg.

bottom of page